Mikkel på skøjtebanen i Skive 2017

Indskrivning

Skolestart

Ved ansøgning om optagelse på Friskolen træffes aftale med skolelederen om besøg på skolen. Besøget varer ca. 1 times tid og indeholder en rundvisning og en snak om Friskolens værdier, organisering, dagligdag og forældreinvolvering, hvor man får mulighed for at tage stilling til, om man er interesseret.

Ønsker du dit barn skal starte på Rødding Friskole, skal du ved indskrivning på skolestart, oplyse, at dit barn skal starte hos os

Skolestart Skive kommune

Dit barn kan starte i indskolingen et halv år før skolestart, og således forlænge indskolingen med et halv år. Vi kalder det for rullende indskoling fra januar til sommerferie. Starter dit barn i skole til januar, kan I få en rolig skolestart, med få eller korte skoledage.

Ønsker man at gå på friskolen, er man også velkommen før skolestart, lige fra mor eller far bærer dig rundt til den dag du kommer med din skoletaske. Hele familien må komme forbi, både på besøg og til de forskellige arrangementer der er i årets løb.

I kan skrive eller ringe til skolen og blive tilmeldt vores mail liste, så kan I følge med i hvad der sker på skolen.

 

Skoleskift

I er altid velkommen på Rødding Friskole, og man kan altid være med i undervisningen en uge eller to efter forudgående aftale. Men pas på! vores undervisning er nemlig meget vanedannende.

  • i eksisterende klasser optages kun efter forudgående samtale med det aktuelle barn og dets forældre, klasselæreren og skolelederen.

  • samtalen er uforpligtende for begge parter

  • skolen forbeholder sig ret til at sige nej til et barn ud fra hensynet om, at det både skal være godt for det barn, der kommer, og de børn der allerede er i klassen. 

 

Er der plads

Vi har ingen venteliste p.t. men det er vigtigt for os, at de enkelte grupper fungerer og har en passende størrelse i forhold til den gruppe børn der allerede går på skolen.

 

Ring, skriv eller kom forbi

Skoleleder
Ninna Skovby